Energi- og CO2-regnskabet
Energi- og CO2-regnskabet er et værktøj, der skal gøre det nemmere for kommunerne at opsætte deres energi- og klimaregnskab.
Nyt og forbedret værktøj til gavn for kommunerne
Værktøjet udspringer af energiaftalen fra 2012, hvor der blev afsat 2 mio. kr. til at videreudvikle den kommunale CO2-beregner fra 2008, der var præget af udfordringer. F.eks. har indsamlingen af data været ressourcekrævende og ofte krævet hjælp fra eksterne konsulenter.
Med det nye værktøj gøres der op med mange af de tidligere udfordringer. Navnet ”Energi- og CO2-regnskabet" markerer, at det nye værktøj i højere grad også understøtter kommunerne i at udarbejde kommunale energiregnskaber i forbindelse med strategisk energiplanlægning.
Den primære målgruppe for Energi- og CO2-regnskabet er kommunale energiplanlæggere og klimaansvar-lige medarbejdere, som kan bruge værktøjet aktivt i deres arbejde. Værktøjet vil skabe et målbart fundament for den videre planlægning af energi- og klimainitiativer i kommunen. En låst version af værktøjet er dog offentligt tilgængeligt for alle borgere, som på den måde kan danne sig et overblik over deres kommunes energiforbrug og drivhusgasudledning.
Der er tilknyttet et internationalt modul, som på basis af det kommunale energi- og drivhusgasregnskab kan bruges i forbindelse med internationale samarbejder. Energi- og CO2-regnskabet gør det dermed nemmere for kommunerne at deltage i det internationale samarbejde gennem The Global Covenant of Mayors. Via Energi- og CO2-regnskabet kan de nemlig udtrække data i den såkaldte GPC-standard (Global Protocol for Community-Scale Greenhouse Gas Emission Inventories), som er den internationalt anvendte afrapporteringsstandard, når det gælder byers klimaaftryk. Arbejdet med at tilpasse Energi- og CO2-regnskabet til GPC-formatet er finansieret af Realdania.
Det nye værktøj trækker en stor del af sine energidata fra BBR-registeret, som for ca. 5 år siden er blevet udvidet til også at indeholde energiforbrugsdata – indberettet af energileverandørerne. Øvrige dataleveran-dører omfatter Energistyrelsen, Energinet.dk, Danmarks Tekniske Universitet (DTU-Transport) samt DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi).
De overordnede principper for det nye værktøj er:
- Data er kommunespecifikke, så alle kommuner får ens datasæt og ikke skal bruge en masse tid på indhentning af data.
- Det er et opgørelsesværktøj og ikke et potentiale- eller scenarieværktøj.
- Der angives én beregningsmetode for hver beregning.
- Brugeren kan downloade kommunerelevante data til brug i kommunernes egne analyser og kan supplere med egne data. Beregneren kræver kun få dataindsamlinger og dataindtastninger fra brugeren.
I forbindelse med lanceringen af det nye regnskab værktøj vil der blive leveret ét datasæt med 2014 data. Til december 2016 vil der yderligere blive stillet et gratis datasæt med 2015- data til rådighed. For 2016 og senere år vil leverance af data forudsætte, at interesserede kommuner betaler et kontingent for at modtage data.
Det nye værktøj løser mange af de udfordringer, der har kendetegnet den tidligere CO2-beregner, men der er fortsat behov for udvikling. Nogle af de centralt tilvejebragte data bygger på indberetninger, hvor der kan være ”huller” i indberetningerne. Det kan derfor være nødvendigt, at den enkelte kommune følger op på evt. manglende indberetninger til de centrale datasæt, fx BBR, inden regnskabet kan færdiggøres.
Det nye værktøj vil løbende blive udviklet og tilpasset, så det bedst muligt imødekommer kommunernes behov og ønsker.
